Vejrtrækningsproblemer | Risskov Dyrehospital | Århus
top of page

Brachycephalic Obstructive Airways Syndrome

BOAS er en forkortelse for Brachycephalic Obstructive Airways Syndrome og er en lidelse, som ses hos kortsnudede racer, både ved hund og kat. Dyr, der lider af BOAS, kan ikke trække vejret normalt og har en begrænsende effekt på dyrets fysiske udfoldelser. Dermed forringes dyrets livskvalitet. Besværet vejrtrækning kan også bevirke, at mavesækken fyldes med luft. Dette giver anledning til hyppig opkast og medfølgende slimhindesår pga. øget mavesyre.

Hvad skyldes BOAS?

Den anstrengte vejrtrækning kan skyldes flere forskellig unormale anatomiske forhold i de øvre luftveje. Oftest er næseborene snævre (stenotiske nares), og den bløde del af ganen for lang, således at den dækker indgangen til luftrøret og besværliggør luft-flowet til lungerne. Men også forstørrede mandler (tonsiller), udposninger i struben (everterede sacculi) og forandringer i luftrøret kan have stor betydning.

Hvad vi kan gøre

Kirurgi kan ændre på mange af disse strukturer og give en bedre vejrtrækning. På Risskov Dyrehospital har vi stor erfaring i at operere hunde og katte med besværet vejrtrækning og give dem et bedre liv. For at få det bedste resultat er det vigtigt at foretage indgrebet på den unge, men helst færdigudviklede hund eller kat.

Har du mistanke om at dit kæledyr har besværet vejrtrækning og muligvis vil have gavn af operation, anbefaler vi dig at kontakte dyrehospitalet, så kan vi undersøge dit kæledyr.

mops med vejrtrækningsproblemer
bottom of page